Afholdt hos: Barbara
Tilstede: Mie, Simon, Anders, Barbara og Kristian
Afbud: Ingen
Dagsorden:
- Siden sidst
- Træfældning
- Politik for håndtering af træer på Gartnervænget.
- Status på etablering af regnvandshåndtering ud for GV 64
- Referater fra bestyrelsesmøder
- Økonomi
- Planlægning af generalforsamling
- Kontingent fremadrettet
- Nye beboere
- Eventuelt
1. Siden sidst
1.1 Julekomsammen med gløgg og øbleskiver på boldbanen i december 2025.
Hyggeligt og vellykket arrangement, men dog med lidt beskedent fremmøde.
Note til næste år: Overvej at sende mails ud via hjemmesiden samt samt evt opslag på Facebook for at skabe mere opmærksomhed.
1.2 Fastelavn, februar 2026:
Rigtig godt arrangement med fint fremmøde. Tak til Mie og Simon som de primære arrangører.
2. Træfældning
2.1 Projektet er gennemført.
Dog udestår at der, som aftalt med Skovdyrkerne, kommer en ”mand med en motorsav” og tynder ud i grantræer på skråningen bag GV 24-36 + 68 hvor den store skovmaskine ikke kunne komme ned, for at sikre at den langsigtede trivsel af skoven.
Skovdyrkerne er blevet rykket for at fjerne de sidste rester på græsplænen på Kyhnsminde.
2.2 Genplantning:
Skovdyrkerne leverer træer (hjemhørende arter med langsigtet trivsel) til genplantning på det fritlagte areal. Bestyrelsen påtænker at arrangere en arbejdsdag i april hvor vi kan genplante træer.
Inden da skal Skovdyrkerne knuse stubbe og klargøre til genplantning.
Anders koordinerer med Skovdyrkerne og der indkaldes til arbejdsdag når aftalen med Skovdyrkerne er på plads.
3. Politik for håndtering af træer på Gartnervænget
Anders og Barbara havde indkaldt til et dialogmøde i januar hvor beboere på GV i fællesskab kunne definere politik og principper for håndtering af træer på vores fælles arealer, eksempelvis når individuelle grundejere ønske beskæring/fældning af specifikke træer.
Desværre var der kun en tilmelding til dette møde, hvorfor mødet blev aflyst da en så lille arbejdsgruppe ikke kan anses for at være en repræsentativ for hele Gartnervænget.
Bestyrelsen vil taget emnet op på generalforsamling med henblik på at der etableres en gruppe der kan repræsentere fællesskabets holdning til emnet.
4. Status på etablering af regnvandshåndtering ud for GV 64
På baggrund af beslutningen fra den ekstraordinære generalforsamling i november 2025 er der indhentet opdateret tilbud hos Entreprenøren.
Efter afklaring omkring at entreprenøren står for godkendelse af planer og tegninger hos Skanderborg Kommune er bestyrelsen enige om at igangsætte arbejdet snarest.
5. Referater fra bestyrelsesmøder
Bestyrelsen er blevet gjort opmærksom på at der mangler referater fra bestyrelsesmødet 16. september samt 29. november.
Det manglende referat fra mødet i September er fejlagtigt ikke blevet gjort tilgængeligt på GVRY.dk. Dette korrekses hurtigst muligt.
Mødet i november var en julefrokost, hvorfor der ikke findes referat fra dette møde.
6. Økonomi
6.1. Intet nyt at berette fra Simon (Kasserer).
Anders kontakter Munck da vi endnu ikke har set en regning fra arbejdet med at reparare revner i asfalten, der blev udført i november.
7. Planlægning af generalforsamling
- 25 Marts 2026 – Generalforsamling kl 20.00. Mie adspørger om vi kan være på Ambolten.
- 18 Marts 2026 – Deadline for endelig dagsorden inkl indkomne forslag. Publiceres på gvry.dk samt opslagstavlen.
- 16 Marts 2026 – Bestyrelsesmøde kl 20 hos Kristian. Planlægnign af GF.
- 11 Marts 2026 – Deadline for indkomne forslag
- 25 Februar 2026 – Deadline for varsling af GF. Kristian printer og omddeler indkaldelse:
- Tid og sted for GF
- Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før GF.
Forslag sendes til gartnervaengetry@gmail.com senest 11. Marts.
8. Kontingent fremadrettet
Bestyrelsen diskuterede kontingent fremadrettet, som opfølgning på diskussionen på generalforsamlingen i 2025 og de forventede fremtidige udgifter til fornyelse af vej samt håndtering af regnvand over de kommende år.
Kristian udarbejder et konkret forslag, som bestyrelsen kan anbefale til den kommende generalforsamling.
Mie indhenter et overslag fra Holst Kloakservice i forhold til hvad 2 årlige rensninger af regnvandskloakker forventeligt vil koste.
9. Nye beboere
Janus (GV26). Mie står for indkøb af gave.
10. Eventuelt
- Mie bestiller inspektion af legeplads.
- Mie bestiller bordtennisbord jf. Generalforsamling 2025.
- I forbindelse med de store snemængder opfordrer bestyrelsen til at alle solidarisk og i fællesskab hjælper hinanden med at rydde sne på de fælles fortove. Barbara indkøber ekstra sneskovle til skuret.
