Kære alle i Gartnervænget
Hos os i bestyrelsen får vi flere og flere henvendelser omkring beskæring/fældning af træer som står på vores fælles arealer. Det er naturligt, for vi bor i en skov, og skoven vokser. Samtidig er vi jo underlagt nogle servitutter i lokalplanen som, nogenlunde, angiver hvad vi må og ikke må.
Vi, der er i bestyrelsen, er ikke eksperter i skove og træer, og vi mener ikke at det skal være op til den til en hver tid siddende bestyrelses holdninger, hvordan vi som fællesskab skal forvalte henvendelser om træer.
Derfor ønsker vi at lave en politik for, hvordan vi gør her på Gartnervænget.
Ideen er at lave en gruppe, som sammen laver retningslinjer for hvad processen er, hvornår fældning/beskæring kan komme på tale osv.
Dette arbejde skal munde ud i et forslag, som kan stemmes om til den kommende generalforsamling.
Vores ønske er, at uanset hvilken retning vi tager i spørgsmålet om træer, så er det funderet i en fælles beslutning om vores fælles skov.
Hvis du har lyst til at være med i det arbejde, så send en mail til Barbara barbara-palmer@hotmail.com
Herefter indkalder vi de interesserede til en workshop.
Vi håber meget, at der er opbakning til arbejdet.
Barbara Palmer
