Kære alle beboere på Gartnervænget!

I inviteres hermed til arbejdsdag og sommerfest på Gartnervænget lørdag den 26. august 2023.

Ligesom sidste år starter vi med fælles morgenmad ved Tingstedet/skuret kl. 10, hvor bestyrelsen vil være vært med rundstykker, pålæg og lidt koldt at drikke.
I bedes selv medbringe service og kaffe til eget forbrug.

Vi holder desuden ekstraordinær generalforsamling denne dag, så vi kan få foretaget den endelige afstemning om, hvorvidt vi kan vedtage etablering af græsarmering ved parkering ved den lille legeplads (da der ikke var 2/3 af grundejerne til stede til den ekstraordinære generalforsamling d. 9. maj 2023).
Den ekstra-ekstra ordinære generalforsamling vil finde sted i forlængelse af morgenmaden kl. 10.30 ved Tingstedet/skuret.

Til arbejdsdagen skal vi bl.a. have sat teltet op til aftenens sommerfest, malet fodboldmål, fejet, male felter på vejen og luet ukrudt.
Har I kun mulighed for at deltage i enten arbejdsdag eller sommerfesten, er det selvfølgelig helt okay. Men vi håber at se så mange af jer som muligt – både store og små bydes velkomne 🙂

Arbejdsdagen finder sted i løbet af formiddagen, hvorefter vi går hver til sit og gør klar til aftenens sommerfest i teltet på boldbanen.

Vi byder velkommen til sommerfesten kl. 18.
Alle bedes medbringe en ret til fælles ta ́selv bord, stole, service og drikkevarer.
Bestyrelsen vil være vært med en velkomstdrink og snakcs til store og små.
Traditionen tro vil Mie lave en skattejagt for børnene. Skattejagten finder sted efter aftensmaden (ca. kl. 19). I må meget gerne sende en sms til Mie på 28557642, hvis jeres børn vil være med – så er det lettere at sikre slikposer nok til alle (hvis de finder skatten ;-).

I ønskes alle en god sommer!

Vel mødt,
Bestyrelsen